Iværksætteri
Iværksættere har en stor betydning for økonomisk
vækst, innovation og velstand. Dertil kommer, at knap 1/3 af alle
nye job i Danmark skabes i virksomheder, der er under 2 år
gamle.
Derfor er der stor interesse for iværksætterne. Selvom
Danmark hører til de lande, hvor andelen af nye virksomheder er
højest, er det ikke mange af dem, der bliver til
vækstvirksomheder. Det er en stor udfordring for den danske
iværksætterpolitik, da vækstiværksættere er vigtige
for fremtidens vækst og produktivitet i Danmark.
FORA har et solidt kendskab til iværksætteri - som skribent på det
årlige Iværksætterindeks, som drivkraften i etableringen og
driften af det internationale konsortium for iværksætteri (ICE) og
som analysemotor på vigtige områder som undervisning på
iværksætteriområdet (Entrepreneurship education) og
virksomheders vækstmønstre.
I 2010 har FORA gennemført den første store analyse
af effekter og politik indenfor iværksætteri i de nordiske
lande (Nordic Entrepreneurship Monitor) for Nordisk
Ministerråd.



