Den klassiske kappestrid på udvikling af ny teknologi suppleres
i dag stadig tydeligere med en kappestrid på at forstå brugeren -
for dermed at kunne lancere nye produkter og koncepter.
Facebook, iPhone eller i sin tid NovoPen udmærker sig ikke
som teknologisk gennembrud, men de dækker nogle menneskelige
behov på en ny måde. Derved skaber de værdier for både brugere og
de virksomheder, som udviklede produkterne.
Verden over ses bestræbelserne på at udvikle metoder til at forstå
og involvere brugerne meget tidligere i udviklingen af nye
løsninger. Det er en trend, som passer godt ind i den danske og
nordiske tradition for åbenhed over for brugerne.
FORA har i de senest 6-7 år arbejdet forsknings- og faktabaseret
med brugerdreven innovation i en dansk og international
sammenhæng.
Brugerdreven innovation er populært blandt danske
virksomheder. En undersøgelse foretaget af FORA identificerer
fire generiske metoder til hvordan der arbejdes med brugerdreven
innovation: bruger test, brugerundersøgelse, bruger innovation,
brugerinvolvering.
Rapportens indhold har taget afsæt i hvordan virksomheder i de
nordiske og baltiske lande arbejder med brugerdreven innovation.
Det har vist sig, at Danmark ligger i front med projekter, der
involverer brugerne på forskellige måder. Ved at involvere
brugerne meget tidligere og på nye måder i innovationsprocessen,
kan virksomhederne udvikle banebrydende koncepter, produkter eller
services.
Læs rapporten
Projektet har foruden casestudier bidraget med ny viden om
nordiske virksomheders arbejde med brugerdreven innovation. Brugere
er i dag mere kritiske overfor de produkter, de
efterspørger. Samtidig får globale udfordringer virksomheder
til at samarbejde på nye måder. Det sker blandt andet ved at
inddrage brugerne anderledes end hidtil, så der kan opnås viden om
brugernes erkendte og ikke-erkendte behov.
På den måde kan virksomheder nå frem til nye løsninger, som ikke
eksisterer på markedet. Projektet anbefaler, at det offentlige kan
styrke forståelsen for brugerdreven innovation ved at etablere
videninstitutioner, oprette platforme for brugerinvolvering og
endelig ved at involvere brugerne i service design af offentlige
ydelser.
Læs rapporten
Denne rapport opsummerer resultater og anbefalinger fra 3
branchestudier om brugerdreven innovation.
Den sammenfattende rapport vurderer, at danske virksomheder har et
betydeligt fokus på kundebehov, og virksomhederne bruger i
stor udstrækning samarbejdspartnere med viden om kundebehov og
kundeoplevelser.
Det er samlet set vurderingen, at mange danske virksomheder er
langt fremme i anvendelsen af brugerdreven innovation, men at der
bør sættes ind på en række områder, hvis Danmark skal blive et
foregangsland inden for feltet.
Rapporten anbefaler, at der etableres bedre forskning og uddannelse
i den viden og de kompetencer, der er forudsætningen for
brugerdreven innovation. Derudover skal der etableres
stærke videncentre, der kan samarbejde med virksomheder om analyser
af brugeradfærd, og der skal skabes stærke netværk
virksomheder imellem.
Læs
rapporten
Med udgangspunkt i en omfattende spørgeskemaundersøgelse og en
række internationale casestudier afdækker denne rapport omfanget af
brugerdreven innovation i den danske elektronikbranche.
Rapporten dokumenterer, at den danske elektronikbranche er godt
rustet til at konkurrere på brugerdreven innovation, men at der er
plads til forbedringer. Det gælder især de nyuddannedes kompetencer
i forhold til kunder og leverandører, samt deres evne til at
indgå i tværfagligt samarbejde.
Endelig vurderes det, at samarbejdet mellem danske
elektronikvirksomheder og videninstitutioner/universiteter om
brugerdreven innovation med fordel kan styrkes.
Læs
rapporten
Med udgangspunkt i en omfattende spørgeskemaundersøgelse og en
række internationale casestudier afdækker denne rapport omfanget af
brugerdreven innovation i den danske medicobranche.
Meget tyder på, at de danske medicovirksomheder har et godt
udgangspunkt for at kunne klare sig i den stigende konkurrence på
brugerdreven innovation. Den danske medicobranche er en rimelig
solid klynge, og Danmark er blandt verdens 10 største eksportører
af medicoprodukter.
Endvidere tyder meget på, at de afgørende rammebetingelser -
vidensinstitutioner, teknologiske kompetencer og adgang til kapital
- er til stede. Der er dog stadig plads til forbedringer, og
rapporten peger på 3 områder, hvor man med fordel kunne sætte ind.
Det gælder et øget fokus på forskning og videncenteropbygning,
kompetenceudvikling og netværksdannelse.
Læs
rapporten
Formålet med analysen er at vurdere, hvor udviklet brugerdreven
innovation er i den danske modebranche, samt hvad der skal til, for
at den danske modebranche kan udvikle sig til at blive en
modeklynge, der kan måle sig med de internationalt førende
modeklynger.
I analysen vurderes det, at Danmark har potentiale til at blive den
5. globale modeklynge efter New York, Milano, Paris og London. En
række rammebetingelser skal dog på plads, før Danmark kan blive den
femte modeklynge.
Læs
rapporten